Hegn i skel: hvad siger hegnsloven, og hvornår skal naboen være med?
Hegnsloven skelner mellem fælleshegn og eget hegn. Her ser du, hvad loven siger om placering, højde, betaling og varsel, og hvad I gør, hvis I ikke kan blive enige.
Fælleshegn eller eget hegn?
Denne guide bygger på hegnsloven, lovbekendtgørelse nr. 1040 af 10. juli 2023, som den blev læst 15. og 16. november 2026. Den er generel information og ikke juridisk rådgivning i en konkret sag.
Loven skelner mellem to slags hegn. § 1 lyder: »Ved fælleshegn forstås her hegn, som rejses således, at der til hegnet afgives jord fra begge de tilstødende ejendomme. Ved egne hegn forstås hegn, som rejses på egen grund langs ejendommens skel.« Et fælleshegn står altså i selve skellet, og § 9 siger: »Fælleshegn skal rejses således, at skellinjen falder midt i hegnet.« Et eget hegn står helt inde på din egen grund.
Bolius skriver, at loven gælder egne hegn, der står inden for 1,75 m fra skel, og at hegn længere inde på grunden ikke er omfattet. Tallet er Bolius' udlægning; det står ikke i lovteksten. Bor du i Københavns Kommune, gælder andre regler. § 52 lyder: »Bestemmelserne i kapitel I-VII gælder ikke for Københavns kommune.« Spørg kommunen om dens egne regler.
Aftal det med naboen
Begynd med en snak med naboen. Bolius skriver, at naboer selv kan aftale hegnets type, udformning og vedligehold, og at lovens regler kun bruges, hvis de ikke kan enes. Lokalplaner, servitutter og vejlovgivning går dog forud.
Kan I ikke blive enige om et fælleshegn, må du ikke bare gå i gang. § 7 siger: »Kan parterne ikke enes om hegnets beskaffenhed og dimensioner, må rejsningen ikke påbegyndes, før hegnsynets afgørelse herom foreligger.« Hegnsynet er kommunens nævn for hegnssager. Det kan du læse om længere nede.
Hvor højt må hegnet være?
Ifølge hegnsloven § 10, stk. 6 gælder: »Ved boligbebyggelse bør højden af hegn mod naboejendommen, hvor ikke ganske særlige forhold taler derimod, fastsættes til 1,80 m og må ikke uden naboens samtykke overstige 2 m.« Bolius skriver, at højden typisk lander mellem 1,8 og 2 m, når hegnsynet fastsætter den.
For et eget hegn gælder § 2: »Egne hegn må ikke påføre naboen større ulemper end fælleshegn. Som følge heraf må egne hegn ikke have større højde end fælleshegn med et tillæg svarende til afstanden fra hegnet til skellinjen«. Bolius udlægger det sådan, at et eget hegn højst må være 1,80 m plus afstanden til skellet.
Andre regler kan gælde for netop din grund. § 6 siger, at særlige forskrifter om hegn i bygningslovgivningen, en politivedtægt eller en byplan skal følges. Bolius skriver, at en lokalplan, en byplanvedtægt eller en tinglyst servitut kan sætte rammer for hegnets type og udformning. En servitut er en tinglyst bestemmelse, der gælder for en bestemt grund.
Hvem betaler og vedligeholder?
Ønsker du et fælleshegn, har naboen som udgangspunkt pligt til at være med. § 7, stk. 1 lyder: »Enhver grundejer er med de i § 8, stk. 2, og § 11 fastsatte undtagelser pligtig, når naboen forlanger det, at deltage i udgiften eller arbejdet med rejsning af fælleshegn og afgive halvdelen af den dertil fornødne jord.« Pligtig betyder, at man har pligt. Den ene undtagelse er § 8, stk. 2, som står herunder. Den anden er § 11: hegn langs vej, sti eller plads, der er åben for almindelig færdsel, skal stå helt på egen grund.
Udgiften til et fælleshegn deles efter § 8: »Udgiften eller arbejdet med rejsning af fælleshegn deles lige mellem parterne, medmindre hegnets rejsning overvejende er i den ene parts interesse ...« Paragraffen nævner flere undtagelser, blandt andet et særlig kostbart hegn, som den ene part ønsker. Stk. 2 lyder: »Skønnes hegnets rejsning udelukkende i den ene parts interesse, fritages naboen for at deltage i udgiften eller arbejdet herved.«
Sætter du hegnet på egen grund, betaler du selv. § 7, stk. 2 lyder: »En grundejer, der ønsker at hegne på egen grund, må selv afholde udgiften herved.«
Om vedligehold af fælleshegn siger § 20: »Udgiften eller arbejdet ved fælleshegnenes vedligeholdelse deles lige mellem parterne.« Og § 18 gælder alle hegn: »Hegnene må ikke beskadiges og skal stedse holdes i forsvarlig stand, således at de kan opfylde deres formål.«
Giv naboen besked i god tid
Vil du ændre eller fjerne dit eget hegn, har loven en frist. § 13 lyder: »Egne hegn kan hegnets ejer til enhver tid ombytte, ændre eller sløjfe ... Dog må arbejdet, såfremt andet hegn ikke findes mellem de pågældende ejendomme, tidligst påbegyndes 1 måned efter, at naboen har modtaget meddelelse om, at hegnet agtes ombyttet, ændret eller sløjfet.«
Lovens frist gælder altså ændring og fjernelse, når der ikke er andet hegn mellem grundene, og § 13 nævner ikke opsætning. Bolius skriver, at du også skal give naboen besked mindst en måned i forvejen, når du sætter et eget hegn op ind mod naboens grund et sted, hvor der ikke er fælleshegn.
Hvor går skellet?
Du kan ikke måle skellet af på et kort. Geodatastyrelsen skriver: »Matrikelkortet er en grafisk visning af Matrikelregistret«. Skellinjerne kan være forskudt i forhold til de grænser, du kan se på et luftfoto, fordi kortet blev digitaliseret fra papirkort i slutningen af 1990'erne. Nogle skel stammer ifølge Geodatastyrelsen fra op til 200 år gamle papirkort, og styrelsen retter kun egentlige fejl.
Skal skellet findes præcist, er det en opgave for en praktiserende landinspektør. Landinspektøren udarbejder måleblade med mål eller koordinater til skelpunkterne og bruger dem, når skellet afsættes, skriver Geodatastyrelsen. Bolius understreger, at det er landinspektøren og ikke hegnsynet, der afsætter skel.
Lokalplan, servitut og hegn mod vej
En lokalplan kan ifølge Bolius bestemme både type, udformning og placering af hegn. Du finder lokalplanen for din adresse på ois.dk, planinfo.dk, kommunens hjemmeside eller hos teknisk forvaltning. Er der ingen lokalplan, kan en byplanvedtægt, kommuneplanen, bygningsreglementet, fredninger og tinglyste servitutter stadig sætte rammer.
Mod vej og sti har hegnsloven sine egne regler:
- § 11: Hegn langs gade, vej, sti eller plads, som er åben for almindelig færdsel, skal rejses helt på egen grund.
- § 10, stk. 3: »Hegn må ikke hindre den frie oversigt ved vejkryds, vejtilslutninger eller vejsving eller være til ulempe for færdslen. Porte, låger eller led må ikke kunne åbnes udad mod færdselsbaner, hvor andre end hegnets ejer har færdselsret.«
- § 3: Pigtrådshegn skal være mindst 1 m fra færdselsbanen.
Når I ikke kan blive enige: hegnsyn
Hegnsynet afgør uenighed om hegn. § 27 lyder: »For hver kommune nedsættes et hegnsyn bestående af 3 medlemmer«. Bolius skriver, at hegnsyn bestilles hos kommunen, at de tre upartiske medlemmer først forsøger at mægle, og at de ellers træffer en bindende afgørelse.
Du beder om hegnsyn skriftligt. § 34 siger, at begæringen »indgives skriftligt til formanden for vedkommende hegnsynsdistrikt«, og at den skal indeholde »oplysning om matrikelbetegnelsen for klagerens ejendom samt en fremstilling af de forhold, der ønskes undergivet hegnsynets bedømmelse«. Kontakt kommunen om gebyr og fremgangsmåde.
Er du uenig i afgørelsen, kan du gå videre. § 43, stk. 2 lyder: »Hegnsynets afgørelse kan af hver af parterne indbringes for domstolene senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende.«
Gravning ved skellet
Ledninger i jorden kan krydse skellet. LER, Ledningsejerregistret, skriver: »Private, som selv udfører gravearbejde på arealer de selv ejer, har ikke pligt til at forespørge i LER forud for et gravearbejde, forudsat placeringen af eventuelle ledninger kendes på forhånd.« Ved du ikke, hvor ledningerne ligger, gælder undtagelsen altså ikke, og du kan altid forespørge frivilligt. Udføres gravearbejdet erhvervsmæssigt, skal der forespørges. Og et svar dækker ikke alt: »Privatejede stikledninger er ikke omfattet af oplysningspligten i LER.« Hvad du gør, før du graver, står i guiden Sådan sætter du trådhegn op.
Kilder
- Bekendtgørelse af lov om hegn, LBK nr. 1040 af 10. juli 2023 Fagkilde · Retsinformation / Landbrugsstyrelsen · Læst
- Hegnsloven og hegnsyn Fagkilde · Bolius · Læst
- Lokalplaner Fagkilde · Bolius · Læst
- Forstå dit matrikelkort Fagkilde · Geodatastyrelsen · Læst
- Spørgsmål og svar Fagkilde · Ledningsejerregistret · Læst